Hvad er Glans?
 

Glans fortæller, hvor mange procent lak, der er i en vægmaling, loftmaling el. lak.
Det vil sige, at en glans 5 vægmaling, er der 5 % lak i, og den er derfor det man kalder Mat.
Jo højere man kommer op i glans, jo mere blanke bliver væggene, og jo mere kan de tåle at man tørrer af på dem, og de kan derfor også tåle mere slid.

En glans 5, er helt mat, og vil blive blank, hvis man gnider sin finger hen ad væggen.
Ved kraftig/længerevarende gnidning, vil den også blive gullig. Man bør derfor vælge en vægmaling, med en lidt højere glans (evt. glans 6 el. 7) hvis der er risiko for berøring, i evt. børneværelser el. gangarealer.

Hvad skal man bruge hvor:
 


Værelser

Glans 5 - 6 - 7 - 10
Alt efter om man kan lide glans på væggene, er her frit valg af vægmaling.
(Børneværelser: Glans 7 el. 10 da de begge kan tåle en kraftig aftørring.)
Find vægmaling her: Glans5 - Glans6 - Glans7 - Glans10

Gang

Glans: 6 el. 7
Da der er meget berøring af væggene i en gang, skal malingen kunne tørres af.
(Baggang: Her kan det være en god idé, at bruge en vægmaling i glans 10)

Køkken

Glans 10 - 20 - 25

Da der kan være meget damp i et køkken, skal der være mere lak i vægmalingen, så fugten ikke trænger ind i væggen. Man skal også kunne tørre sine vægge af i sit køkken. Især bag kogepladerne, er det godt med en vægmaling i en højere glans.
Nogle vælger at male et felt med en vægmaling, med høj glans 25 el. 50 (Vådrumsmaling) i samme farve som de andre vægge. Man skal bare vide, at med en højere glans, vil farven være lidt varmere i gløden, og den vil måske se ud som om, det ikke er den samme farve.

Stue

Glans 5 - 6 - 7
Alt efter om man kan lide glans på væggene, er her frit valg.

Badeværelse

Glans 25 el. 50 Vådrumsmaling

Det er meget vigtigt at der er over 25 % lak i vægmalingen, altså over glans 25, til et badeværelse, pga. fugten/dampen der kommer i rummet ved badning el. når vandhanen kører. Malingen holder fugten ude af væggene.

Lofter

Glans 2 - 5 (glans 2 er en 100 % refleksfri loftmaling, også kaldet; Loft Mat)
(Badeværelsesloft: På badeværelser med meget damp og fugt, vil det være godt at male loftet i glans 20 el. 25 som på væggen, pga. fugt gennemtrængning.)

Træværk (Karme, Gerikter, dørplader og vinduer)

Glans 30 - 40 - 50
Pari-Dan 30, er glans 30 og det man kalder en Mat lak. Den flyder rigtig pænt sammen og skjuler spor/mærker efter pensel strøj. Denne glans passer rigtig godt til malede døre fra Swedoor/Kilsgaard som ligger på glans 30 - 40. Se evt. link til Swedoor/Kilsgaard´s hjemmeside, med standart farver:
http://www.swedoor.dk/index/indvendige-dore/clever-line-id-dk/clever-line-overflader

S-Emaille 40

Er glans 40 og er en halv Mat lak. Den flyder pænt sammen og skjuler til dels spor/mærker efter pensel strøj. Denne glans passer rigtig godt til malede døre fra Swedoor/Kilsgaard som ligger på glans 30 - 40. Se evt. link til Swedoor/Kilsgaard´s hjemmeside, med standart farver:
http://www.swedoor.dk/index/indvendige-dore/clever-line-id-dk/clever-line-overflader

Pari-Dan 50

er glans 50 og det man kalder en halv blank lak. Den flyder rigtig pænt sammen og fremstår med en halv blank overflade.


Pari-Dan 80

er glans 80 og det man kalder en blank lak. Den er god til dørplader og karme, hvis man vil holde et gammelt look, el. bare er glad for glans. Den er også rigtig god til at male gamle og nye møbler med. Den blev brugt i forbrugerprogrammet; Genbrugsguld, hvor de malede et bord med Pari-Dan 80 Vandig.

Indkøbskurv

Din kurv er i øjeblikket tom.
IALT
0,- 

Ring og få vejledning


   3138 3200

info@maler-maling.dk

Mandag - Fredag 9-16
Weekend 10-16