Maling af klinker og Fliser
Hvordan maler man klinker og fliser i badeværelse og køkken?Inden du skal male dine klinker eller fliser, skal du afrense dem godt.
Først tager du varmt vand med grundrens i, og vasker grundigt med skurebørste og evt. klud.
Så vasker du efter med rent vand.
Når det er tørt, vasker du klinkerne eller fliserne over med vand med lidt eddikesyre i. Eddikesyre neutraliserer eventuelle sæberester, som sidder på klinkerne eller fliserne.
Når det er tørt, sliber du klinkerne over med en mellemgrov sandpapir korn 150 - 180.
Så fjerner du slibestøv med en støvsuger og derefter, en hårdt opvreden klud.
Så grunder du klinkerne eller fliserne med Uni grunder, som er en hæftegrunder på vandbasis. Uni grunder hæfter ovenpå jern og metal, forzinkede overflader, rustfrit stål, hårdt PVC samt klinker og fliser.
Hæftegrunderen påføres med pensel i hjørner og kandter, og rulles på med en lille rulle, på de store flader.
Smør hellere to tynde lag på, end et tykt lag hæftegrunder.
Når grunderen er tør, maler du med vådrumsmaling gland 50 vandig to gange.
Vådrumsmalingen skal have et par dage at tørre i, inden du kan bruge bruseren på den.
Vådrumsmalingen er hærdet helt op efter ca. 14 dage til 3 uger, alt efter hvor fugtigt og varmt der er i rummet.
Skal du male klinker i køkken eller andre steder, hvor der ikke kommer vand på, kan du bruge en hvilken som helst anden maling. Du kan bruge en almindelig vægmaling, eller en træværksmaling i evt. glans 50. Det er helt op til dig.
Indkøbskurv

| Din kurv er i øjeblikket tom. |
IALT
DKK 0,-
Maler-maling.dk tilbyder GRATIS fragt
- ved køb over 1.000kr.
under 1.000kr. koster 69kr.

Ring og få vejledning
Ring til Michael
3138 3200|
Mandag - Fredag 9.00 - 17.00 |
eller skriv til

