• Fri fragt ved køb over 899 kr.
  • 30 dages returret
  • Hurtig levering til døren

Folie til køkkenlåger

Folie til køkkenlåger

Drømmer du om at skabe forandring i dit hjem? Hvis du gerne vil skabe forandring eller følge de nyeste trends, så kan det blive en dyr affære at skulle købe nyt interiør. Det behøver ikke være dyrt at give nyt liv til det rum, som du gerne vil have frisket op. Med folie har du mulighed for at give dit gamle klædeskab en opfriskning eller du kan få dit gamle køkken til at ligne et nyt, uden at du skal i gang med maling. Det kan også være du drømmer om at skifte badeværelsesmøblerne ud til noget mere moderne så det passer til tidens trends. Hvad det end er, du gerne vil give nyt liv til, så kan du få folie til stort set alle formål. Folie er en simpel og nem måde at beklæde dine møbler, skabe og andre overflader på, så de fremstår som nye og moderne, uden at det behøver koste en formue. Her på siden finder du masser af inspiration til, hvordan du kan bruge folie i dit hjem.

Giv dit køkken nyt liv med folie til køkkenet

For de fleste familier er køkkenet et vigtigt samlepunkt i hjemmet, det er i køkkenet at nogle af de vigtigste samtaler bliver drøftet, og det er her, hvor maden som man senere spiser sammen, bliver lavet. Derfor sætter de fleste også pris på, at man har et køkken, som er dejligt og rart at være i. Det skal helst være et rum, som fremstår pænt og ordentligt, og hvor der er plads til at hygge sig og/eller fordybe sig i madlavningen. Hvis dit gamle køkken er ved at være slidt at se på, eller det efterhånden er ved at være mange år siden at farverne i køkkenet var moderne, så kan det hurtigt blive dyrt at købe nyt køkken. Selvom du måske går og drømmer om et nyt køkken, så er det ikke altid dét, der står højest på prioritetslisten, særligt fordi det er dyrt og omstændigt at skifte det gamle køkken ud.

Hvis du gerne vil skabe forandring i dit køkken uden at skulle ud og investere i et nyt, så kan du nemt og hurtigt pifte de gamle skabslåger og køkkenskabe op. Med folie til køkkenlågerne kan du på kort tid få de slidte køkkenlåger til at se nye ud, og det giver dig samtidig mulighed for at give dit køkken et helt nyt udtryk. Med folie i køkkenet kan du få køkkenet til at udstråle din personlige indretningsstil, du kan nemlig vælge mellem mange forskellige designs og mønstre alt efter din smag. Hvis du ønsker at ændre farve på skabslågerne, kan du med farvet folie få lige den farve du ønsker dig i køkkenet. Du kan også få hvid folie til skabe, hvis du er træt af den farve køkkenskabene har i forvejen.

Langt de fleste køkkenlåger har en ensartet og glat overfalde hvilket gør dem lette at beklæde med folie. Med selvklæbende folie til køkkenlåger kræver det kun en saks eller kniv og en presseplade, at få dine køkkenlåger til at stråle igen. Inden du går i gang, skal du vælge hvilken overflade, der skal betrækkes, og hvilket design du ønsker. Dernæst er det vigtigt at folien har de rette mål, inden du går i gang med at påføre den. Det er nemt at klippe eller skære folien til, så det passer i målet med det køkkenskab, der skal beklædes. Folie selvklæbende bagside gør det nemt at påføre folie på lågerne. En god idé er at bruge en presseplade, når folien på føres. Derved undgår du luftbobler under folien. Når folien er lagt på, kan du let skære folien til i kanterne med en hobbykniv, så du får en pæn kant. Hvis du har overskabe, du gerne vil have betrukket med folie, kan det også sagtens lade sig gøre med folie til køkkenskabe. I køkkenet er der stort set ikke den overflade, som ikke kan påføres folie, måske lige med undtagelse af gulvet. Du kan også få folie til vægge, hvis du f.eks., kunne tænke dig en overflade bag komfuret, som er let at tørre af, så er folie et ideelt alternativ til en stænkplade.

Når alle køkkenlåger er beklædt med folie, vil du hurtigt kunne se, hvordan dit køkken allerede har fået et helt nyt udtryk. Hvis du ønsker at gøre mere ved køkkenet, kan du også beklæde køkkenbordpladen med folie til bordplader. Her kan du vælge mellem de kendte designs indenfor køkkenbordplader såsom forskellige folier i trælook og granit eller stenlook.

Frisk bryggerset op

For mange mennesker er bryggerset et rum, som der helst skal kunne lukkes af til. Det er her alt vasketøjet og rodet bliver gemt væk, inden man har tid til at tage sig af det. Der er også nogle, der bruger bryggerset til overskydende overtøj eller fodtøj, og for de fleste bliver bryggerset hurtigt et rum, der kun bliver brugt til opmagasinering og praktiske opgaver. I nogle hjem er bryggerset også et gennemfartsrum, det er her man træder ind, når man kommer ind udefra.

Det er måske de færreste, der ligefrem holder af at bruge tid i bryggerset, særligt hvis vi forbinder det med praktiske pligter. Derfor er bryggerset også oftest det, der står nederst på prioritetslisten, når der bliver tænkt på at lave ny indretning. Hvis du alligevel synes, at dit bryggers godt kunne trænge til at blive frisket op, så er det heldigvis lige så let klaret med folie.

Hvis du alligevel er i gang med at indrette køkkenet, kan du skabe en gennemgående stil ved at bruge den samme farve folie i bryggerset. Hvis du ikke har eksperimenteret med folie før du går i gang i bryggerset, så er det heldigvis nemt. I mange menneskers bryggerser er der skabe, fordi det er praktisk og det skjuler rodet inde bagved. Med folie til skabe kan du på ingen tid give dit bryggers et helt nyt udseende, så det er i harmoni med resten af hjemmet. Et bryggers behøver ikke at være et rum, som ikke er pænt at kigge på, du kan nemt og billigt få det til at se ud, som du gerne vil have det. Med folie til lågerne kan du vælge det design eller mønster, som du gerne vil have. Hvis der er mange hylder i bryggerset, kan disse også beklædes med hyldepar, så der bliver en gennemgående stil i rummet.

Montering af folie fungerer på samme måde som ved monteringen af folie på køkkenlåger. Ved at følge det samme princip, kan du hurtigt få et bryggers, der ser helt nyt ud og som er en fryd for øjet i stedet for det rum, du altid plejede at lukke af til.

Folie i soveværelset

Soveværelset er et af de rum, vi opholder os i flest timer af døgnet. Det er her, vores krop og vores hjerne skal have ro til at restituere, så vi er klar til en ny dag. Når vi skal have en god nattesøvn, er der selvfølgelig nogle effekter, som skal være i orden f.eks. en god seng, men derudover er det væsentligt at rummet er behageligt at være i.
Når vi indretter vores hjem, er det ikke en selvfølge at soveværelset bliver indrettet i lige så høj grad, som hjemmets andre rum. Hvis du alligevel godt kunne tænke dig at skabe en personlig stil i dit soveværelse, så kan folie også bruges her.
Hvis du godt kunne tænke dig at gøre noget ved det gamle karlekammerskab eller klædeskabet fra i IKEA, så kan du slippe for at skulle slibe og male alle skabets sider med klæbefolie til skabe. Med folie på skabe kan du give dit gamle skab lige den farve, du godt kunne tænke dig. Hvad enten karlekammerskabet bare skal være hvidt eller IKEA-skabet skal farves blåt, så er det kun fantasien der sætter grænser, når der skal folie til skabslåger.

Det kan også være, at det er det gamle chatol i stuen, der trænger til nyt liv. Så kan du komme folie på låger, så det bliver moderne at se på igen.

Få mere af dit depositum tilbage

Hvis du har prøvet at bo til leje, så ved du sikkert, at det hurtigt kan blive dyrt, når der skal laves flytteudsyn. Malerregningen i sig selv, kan hurtigt komme til at koste det meste af det depositum, du har lagt. Det kan hurtigt afholde folk fra at gøre noget ved lejlighedens udseende, hvis man gerne vil have meget af sit depositum tilbage, når man flytter ud. Med folie til skabslåger kan du sagtens ændre udseende på det gamle leje-lejlighedskøkken, uden at bekymre dig om at miste dit depositum. Eller det kan være at du er træt af de gamle grimme døre i lejligheden, så kan folie på døren hurtigt ændre rummets udtryk. Selvklæbende folie kan nemt tages af igen, så du ikke skal bekymre dig om at betale for meget af dit depositum tilbage. Det sætter heller ingen mærker eller klæberester på de valgte overflader, så ved udflytning af lejligheden, kan folien tages af og lågerne tørres over med en klud, så er køkkenet nemt og hurtigt tilbage ved det gamle.