• Fri fragt ved køb over 899 kr.
  • 30 dages returret
  • Hurtig levering til døren

Facademaling

Vælg en god og professionel murmaling eller facademaling, når du skal male huset. Husk også, at det gode forarbejde sparer dig for mange timers malerarbejde senere hen. Når du skal vælge facademaling og murmaling, skal du naturligvis både vælge maling ud fra, hvilken type facade du har, hvilken farver der passer til omgivelserne, samt den stil og type dit hus er. Se vores store udvalg af facademaling og murmaling samt grunder og andre produkter her på siden.

Gode råd til maling af udendørs facader

Trænger huset til en ny omgang facademaling eller murmaling udvendigt?
Når du skal i gang med at male din facade, er der flere ting, du skal være opmærksom på, inden du køber facademaling eller murmaling. Få gode råd til, hvornår du kan male facaden samt andre relevante ting her. 

Hvornår er det godt at male en udendørs facade?

Der finder mange forskellige svar og gode råd til, hvornår det er godt at male en udendørs facade. Der er dog flere faktorer, som du som minimum skal være opmærksom på. For det første skal det helst have været tørvejr i en uges tid, så facaden er så tør som muligt. Desuden må nattemperaturerne helst ikke komme under 5 til 8 grader, lige som det kan være af afgørende betydning, at det den nymalede facade ikke får regn det første døgn, efter at du har malet den.

Forarbejdet er afgørende

Som med alt andet malerarbejde så er det særdeles afgørende for det færdige resultat, at du har gjort dit forarbejde godt. I forbindelse med maling af den udvendige facade så er god afrensning samt udbedring af skader blandt de forberedende elementer. Sørger du ikke for, at dette forarbejde bliver gjort ordentlig, bliver resultatet også derefter, uanset hvor god en maling du køber.

Afrensning af facaden

Start med at rense overfladerne med en universalrens, som fjerner alger, algesporer, pollen, almindeligt skidt og snavs samt fedtstoffer og algesporer. De flest universalrensemidler kan sprøjtes eller pensles på, og de skal anvendes uden at blive fortyndet. Som regel skal de virke mellem 15 og 20 minutter, hvorefter de kan skylles af med rent vand. Herefter der det vigtigt, at murerne tørrer fuldstændig, inden du begynder at male. Risikoen for frostskader nedsættes også, når du maler på en ren overflade.

Billig facademaling eller billig murmaling

Husk at det er ligemeget om du køber en billig facademaling, billig murmaling eller en dyr silikatmaling eller silikonemaling til din facade. Forarbejdet er det samme når du skal i gang med en udendørs maling, og du skal stadig male facaden to gange, for at få det optimale resultat. Har du købt en billig facademaling eller murmaling i et lavprisbyggemarked, kan du komme ud for, at skulle male en ekstra gang, da den måske ikke dækker så godt, som en kvalitetsmaling. Så i det lange løb, er det ikke den billigste løsning at købe en billig murmaling eller facademaling. Det kan faktisk gå hen og blive den dyreste løsning.

Reparation af skader i facaden

Er der huller eller revner i din facade eller mure, så skal disse udbedres, inden du maler. Brug for eksempel en filler, der er beregnet til udendørs brug. Det kan være en cementbaseret filler, som i mange tilfælde vil være det bedste valg. Inden du spartler hullerne og revnerne, bør du komme vand på skaden, så den er fugtig, når du spartler. På den måde får du en mere holdbar reparation.

Tidligere malet facade

Har din facade tidligere været malet med facademaling eller murmaling, skal du rense alt afskallet maling af, så du kommer helt ind til en fast og bæredygtig bund. Brug en skraber og en skurebørste eller lignende til at fjerne den løse maling. Herefter kan du spule facaden. Ofte vil en højtryksrenser være for kraftig, og almindelig spuling vil være mere hensigtsmæssigt. Huller, revner og ridser spartles, som beskrevet ovenfor. Husk afslutningsvis at grunde alle de steder, hvor du har foretaget reparationer, inden du maler hele fladen.

Umalet facade

Hvis din facade ikke har været malet tidligere, eller der er renset helt ind til den vandskurede facade, så skal du grunde facaden med microdispersgrunder, inden du begynder på malerarbejdet. Kun med en god grunder forbliver din facade pæn i mange år, efter du har malet den.

Har du valgt at male facaden med en silikone facademaling eller en silikatmaling, skal du altid bruge den grunder som hører til denne slags murmaling, da det kan have betydning for både vedhæftningen eller holdbarheden af din facademaling.

Mal altid facaden 2 gange

Når du maler facaden første gang, kan du med fordel fortynde facademalingen 10-15 %, hvorimod du ikke skal fortynde facademalingen, når du maler facaden anden gang. Tørretiden mellem de to behandlinger afhænger af malingen, temperaturen samt luftfugtigheden.

Undgå at male facade i direkte solskin

Undgå at male i solskinsvejr eller ihvertfald ikke i direkte sollys.
Hvis du maler din udendørs facade i solskinsvejr, skal du starte med at male skyggesiden af huset. Dermed undgår du, at malingen tørrer for hurtigt. Hvis solen får malingen til at tørre hurtigere end normalt, fæstner malingen ikke så godt, og dermed bliver resultatet ikke langtidsholdbart.

Benyt det rigtige malerværktøj, når du maler din facade

Acryl-maling kan rulles, sprøjtes eller pensles på. Benytter du en rulle eller en pensel, er det en god ide at bruge en rulle med medium luv til langt de fleste facader. Har du en grov facade, kan du med fordel benytte en rulle af lammeskind, som bedre kan tåle det hårde slid, som maling af en grov facade er. Brug også gerne en pensel med svinebørster, da den også er mere robust og bedre kan tåle at male på den grove facade som for eksempel en vandskuret mur.

Stort udvalg af facademaling og murmaling

Se vores store udvalg af facademaling og murmaling samt grunder til udvendige mure her på siden. Vi har for eksempel en silikone facademaling, som også kaldes en helmat facademaling. Silikonemalingen er den murmaling, som er mest smudsafvisende. Det betyder, at skidt og urenheder ikke har så nemt ved at sætte sig fast på facaden, og dermed bevarer du din flotte facade i flere år.

Silikatmaling til facader og kælder

Silkatmaling er en meget diffusionsåben facademaling og murmaling, som er super god at bruge på facader og på vægge i en kælder.
Kældervægge har ligesom en facade, brug for at kunne ånde og komme af med vanddampe og diffusere, som det hedder.

Kan din væg ikke ånde, vil fugten ophobe sig inde i murværket og give skader som skimmel og råd eller svamp, og til sidst få malingen til at skalle af.

Silikatmaling er den mest åndbare maling vi har, og vi anbefaler den til lidt fugtige kældervægge og på udendørs facader.

Spar mange penge på udendørs maling hos os

Ved at købe din facademaling eller murmaling hos maler-maling.dk kan du spare helt op til 50% på prisen i forhold til når du køber maling til facade hos farvehandleren. Husk også at vi tilbyder dag-til-dag-levering og at du kan få din murmaling gratis leveret, når du køber for over kr. 499,-