• Fri fragt ved køb over 499 kr.
  • 30 dages returret
  • Hurtig levering til døren

Loftmaling

Hos Maler-maling fører vi maling til lofter i en høj kvalitet og til meget billige priser. Du kan spare helt op til 50% af prisen, fremfor at købe hos din lokale malermester. Vi har et stort udvalg af loftmaling og grundere, og vi leverer fra dag til dag. Fragten betaler vi også, hvis du køber for min. kr. 499,-.

Loftmaling - Stort udvalg, mange muligheder

Når det handler om loftmaling, er der en del forskellige at vælge mellem. I dag er der ofte stor fokus på allergener, og vi har derfor valgt at tilbyde en maling, som har det blå stempel fra Astma – Allergi Danmark. Denne godkendelse er din garanti for, at malingen ikke indeholder stoffer, der anses for at være allergifremkaldende. Så hvis der er nogle allergikere i dit hjem, eller du blot ønsker at undgå unødvendige kemikalier og lugtgener i din bolig, får du her en maling af høj kvalitet og til en god og overskuelig pris.

Refleksfri loftmaling

En anden mulighed kan være refleksfri loftmaling. Denne loftmaling er nem og god at arbejde med, og den minimerer problemer med ujævnheder og synlige rullespor. Den tørrer op i en helmat knækket hvid, så du står tilbage med et flot resultat. Man kan også sagtens bruge en vægmaling til at male loft med. Det er der ingen forskel på, kun glansen er til forskel, hvis du vælger en vægmaling med glans til loftet.

Spærrende loftmaling

Hvis du bor i en ældre ejendom, hvor der tidligere har været problemer med sod fra skorstenen eller et utæt tag eller lignende, så oplever du måske, at der er skjolder på dit loft, eller at gammel sod og andet kan give lugtgener. I sådanne tilfælde er den bedste løsning at male dit loft med en spærrende loftmaling. Denne maling går ganske simpelt ind og dækker skjolder effektivt samt spærrer for gennemtrængning af nikotin og sod m.m. Den isolerer også for lugtgener fra nikotin og røgskader, og efterlader i stedet loftet fint, helmat og hvidt.

Lud til træværk og gamle trælofter

Lud er også meget brugt på lofter af træ. Hvor træet med tiden bliver mørkere og rummet ligeså, kan et loft, der bliver ludbehandlet, helt ændre din opfattelse af et rum. Fornemmelsen af ”hule” forsvinder helt, og da især hvis der også er træ på væggene, som bliver lysnet. Et træværk, der er ludet, får en lidt glattere overflade, og er derfor også nemmere at rengøre.
Rigtig mange gamle sommerhuse i træ, får et helt nyt "liv" ved at få en omgang med trælud. Det kan virkelig friske at gammelt sommerhus op, og endda højne salgsprisen hvis du står for at sælge dit træhus.

Ofte stillede spørgsmål om loftmaling (F.A.Q.)

Hvordan kommer du i gang?

Inden du går i gang med at male loft, skal du først rense det gamle loft og fjerne urenheder, spindelvæv m.m. Er der gammelt maling, der sidder løst, skal det også fjernes, så den nye maling har et stabilt underlag til at binde på. I de fleste tilfælde skal du også grunde loftet med en forankringsgrunder, inden du maler. Især i nybyggerier skal du være opmærksom på, at alle lofter og vægge, der er lavet af gipsplader eller vægge og lofter, der er pudsede, skal have en behandling med en grunder. En forankringsgrunder lukker underlaget, så det ikke suger al malingen, og det binder samtidig små støvpartikler, så de ikke lægger sig i malingen. Vi anbefaler, at du vælger en grunder, der er diffusionsåben, så dine lofter og vægge stadig kan ånde.

Kan man male loft med glans 10?

Du kan godt male loftet med en glans 10 vægmaling. Du skal bare være sikker på, at loftet er spartlet helt glat og uden buler eller hakker, hvis det er et gipsloft. Med en glans 10 på loftet, vil man kunne se små ujævnheder og buler, eller samlingerne på gipspladerne, vil måske blive synlige i glansskæret.
Vi anbefaler ikke man bruger en glans 10 til loft. Vi anbefaler altid så mat en maling til loftet, så det skjuler små ujævnheder og buler m.m.

På trælofter af rustikbrædder, kan man sagtens bruge en glans 10, da der i forvejen er et ujævnt udseende på sådan et træloft. Med en højere glans, har du også bedre mulighed for, at vaske af på loftet.

Kan man bruge vægmaling til loftet?

Ja, du kan sagtens bruge en vægmaling til at male loft med. Vægmaling er ikke kun beregnet til vægge, man kan også bruges på lofter. Det er der overhovedet ikke noget i vejen for at bruge.

Ring eller skriv til Maler Maling

Hos Maler Maling vil vi gerne give vores kunder den allerbedste service, så du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os for at få råd og vejledning eller for at få svar på spørgsmål, der melder sig midt i processen med at bestille loftmaling eller under selve malearbejdet. Vores telefon: 23 95 20 25 er åben på alle hverdage fra kl. 9 – 17, og ellers kan du maile til os på: info@maler-maling.dk

Gratis råd og vejledning vedrørende loftmaling

Vi har desuden lavet denne side, som er fuld af gode råd og vejledning til dig, der skal til at male loft. Finder du ikke svar på dit spørgsmål, så er du meget velkommen til at ringe til os på 23952025 eller sende en mail til info@maler-maling.dk.