• Fri fragt ved køb over 899 kr.
  • 30 dages returret
  • Hurtig levering til døren

Miljømærket Maling

Vælg miljømærket maling, når du gerne vil male, men du samtidig prioriterer at skåne miljøet, omgivelserne og dig selv. Hos maler-maling.dk sælger vi blandt andet miljømærket maling fra Beck & Jørgensen. Denne maling har EU’s miljøblomst. Det er din garanti for en miljørigtig maling. Bruger du en miljømærket maling, er du sikker på, at du ikke belaster miljøet, og at malingen ikke giver dig eller andre gener.

Maling kan være sundhedsskadelig!

Vil du gerne undgå sundhedsskadelig maling, og tænker du på miljøet og sundheden, når du vælger maling, skal du i første omgang sikre dig, at din maling er vandbaseret. Dernæst skal du se efter, om malingen har et eller begge af de to miljømærker Svanen eller EU-blomsten.

Hvad er maling fremstillet af?

Langt det meste maling er ud over nogle tilsætningsstoffer fremstillet af disse fire ingredienser: pigment, fyldstof, bindemiddel og opløsningsmiddel. Pigment er det, der giver malingen sin farve, mens fyldstoffet er det, der afgør malings pris og egenskaber. Bindemidlet sørger for at holde sammen på pigment og fyldstof, og er hovedbestanddelen. Samtidig er det også bindemidlet, der afgør, hvilken type maling der er tale om. Det kan eksempelvis være alkydmaling, plastmaling eller akrylmaling. Den sidste ingrediens er opløsningsmidlet. Det er opløsningsmidlet, der holder malingen flydende, og når du er færdig med at male, og malingen tørrer, er det fordi opløsningsmidlet fordamper. Det er primært de organiske opløsningsmidler, der udgør en miljø- og sundhedsrisiko. Opløsningsmidlet i akryl- og vandbaseret maling er typisk vand, mens den oliebaserede maling får tilsat terpentin som opløsningsmiddel.

Hvad er forskellen på olie- og vandbaseret maling?

Som forbruger er der flere ting, du skal tage stilling til, når du skal vælge mellem olie- og vandbaseret maling. Plastmaling anvendes typisk til at male vægge og lofter, hvorimod træværk som paneler og karme ofte males med alkydmaling. Den vandbaserede maling er let at arbejde med, og som regel indeholder den slet ingen eller kun ganske lidt organisk opløsningsmiddel. Vandbaseret maling kan fortyndes med vand, og du kan nemt rengøre pensler og ruller m.m. med rent vand. Når du anvender oliebaseret maling, skal du fortynde malingen med terpentin eller cellulosefortynder, og det samme skal du bruge til at rengøre dine redskaber med.

Er organiske opløsningsmidler farlige?

Organiske opløsningsmidler anvendes til at opløse maling, fedt og plast. I maling er det typisk mineralsk terpentin, der anvendes som organisk opløsningsmiddel. Når malingen tørrer, fordampe de organiske opløsningsmidler ud i luften, og dermed forurener de boligens indeklima. I dag er reglerne for brug af organiske opløsningsmidler i maling forholdsvis stramme, og derfor findes langt det meste maling med vandbaserede opløsninger. Organiske opløsningsmidler kan optages både gennem huden og ved indånding. Dette kan give svimmelhed, træthed og hovedpine. Desuden kan du få eksem, når opløsningsmidlerne kommer i kontakt med huden.

Miljømærker

Når du vælger maling og vægmaling, der er mærket med miljømærket Svanen og/eller EU-blomsten, kan du være sikker på, at de overholder skrappe krav til miljø og sundhed. Selv om maling ikke er særligt synligt for dig, når du er færdig med at male, så påvirker maling indeklimaet i meget lang tid, efter du er færdig med at male.
Svanemærket og EU-blomsten har som hovedformål at begrænset indholdet af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier i de produkter, vi omgiver os med i vores hverdag. Dette gælder også, når mærkerne anvendes på maling. Dermed slipper både den, der maler, og de der skal bo i boligen bagefter, for unødig skadelig påvirkning. Der er tre meget vigtige argumenter for at købe miljømærket maling:

  • Malingen indeholder ingen tungmetaller eller blødgørere (som kan skade forplantningsevnen).
  • Den lever op til de skarpe krav omkring opløsningsmidler.
  • Malingen rækker langt og dækker godt, og er det udendørsmaling, lever den op til de høje krav om at være modstandsdygtig.

Både miljømærket Svanen og EU-blomsten er anerkendte miljømærker i Danmark, og de gives udelukkende til virksomheder, som frivilligt har valg at sætte fokus på kvalitet og ikke mindst på at opfylde de skrappe miljøkrav og tage hensyn til både miljø og sundhed.

Miljømærket maling hos maler-maling.dk

Hos maler-maling.dk har vi miljømærket maling fra producenten Beck & Jørgensen. Denne maling er mærket med miljømærket EU-blomsten, og du kan få den i vægmaling i glans 5, 6, 7, 10 og 25. Når du vælger denne maling, skåner du både miljøet og din krop mod skadelige stoffer. Samtidig får du en vægmaling i god kvalitet.
Du kan også finde miljømærket træmaling her på siden. Denne træmaling er ligeledes fra malingproducenten Beck & Jørgensen, som løbende udvikler og forbedrer deres maling, så det skader miljøet mindst muligt og dermed også er godkendt til miljømærket EU-blomsten.

Gode råd til dig der tænker på både miljø og sundhed

Undgå at bruge maling- og lakfjerner ved at benytte en varmluftpistol eller slibning, når du skal fjerne den gamle maling.

Spraymaling og sprøjtedåser udgør også en sundhedsrisiko, og du bør derfor undgå at bruge disse. Alternativt kan du bruge vandbaseret spraymaling, og et åndedrætsværn, når du maler.

Undgå at male værelset til den nyfødte, lige inden den lille ny skal flytte ind. Nyfødte er særligt modtagelige overfor kemi, og du bør derfor sørge for at male i god tid, inden barnet flytter ind, så malingen er afdunstet.
Vi anbefaler at bruge Care 5 eller Care 10, da de begge er både miljømærket og svanemærket, og ikke indeholder alle de farlige stoffer, som kan give allerig.

Du kan læse mere om miljømærket Blomsten på Miljøstyrelsens hjemmeside.