• Fri fragt ved køb over 899 kr.
  • 30 dages returret
  • Hurtig levering til døren

Indendørs træværk


Hvordan maler jeg mit indendørs træværk?

Indendørs træværk, som for eksempel: døre, karme, køkkenlåger, fodpaneler, fodlister m.m. finder mange svært at male med et efterfølgende godt resultat. Men hvis du bruger vores råd, samt benytter kvalitetspensler og ruller samt den rigtige træmaling, så opnår du et godt resultat.


Sådan gør du:

Tidligere malet træværk

 

  1. Vask med Grundrens og vand.
     
  2. Eftervask med rent vand.
     
  3. Fjern evt. løst maling med en lakskraber.
     
  4. Slib med sandpapir (korn størrelse ca. 150-180).
     
  5. Afstøv/aftør overfladen (Støvkost/klud hårdt opvredet).
     
  6. Grund steder med bart træ, med Oliegrunder eller spærrende grunder til træ.
     
  7. Spartel huller med træspartelmasse. Er det dybe huller, skal du spartle to gange.
     
  8. Fugning af store revner med Acryl fugemasse.
     
  9. Slib med sandpapir korn 150-180 og afstøv/aftør med fugtig klud.
     
  10. Mal hele fladen med Supergrund Mellemmaling.
     
  11. Mal med slut lakken, evt. Pari-Dan 10, 30, Pari-Dan 50 eller Pari-Dan 80, alt efter hvilken glans du ønsker.
     
  12. Når lakken er tør/overmalbar (læs på spanden om tørretid) så maler du fladen igen.
     


 
Nyt og afrenset træværk.

 

  1. Grund alt træet med spærrende grunder til træ.

  2. Grund hele fladen igen med samme spærrende grunder, for optimal effekt.

  3. Slib let med  sandpapir (korn størrelse ca. 150-180) hvor træet rejser sig.

  4. Spartel/fugning af huller og store revner med B&J acrylspartelmasse og Acryl fugemasse.

  5. Slib med sandpapir korn 150-180 og afstøv/aftør med fugtig klud.

  6. Mal hele fladen med Oliegrunder.

  7. Mal 2 gange med træmaling; Pari-Dan 10, 30, 50 eller glans 80.

 
Gode råd

 

  • Slib altid langs træets årer.

  • Totalafrensning kan foretages med varmepistol eller farvefjerner.

  • Hav altid rent vand og en klud, til aftørring af uønsket maling.

  • Vask din pensel godt igennem inden arbejdet, og gør den godt tør igen.

  • Malingen skal påføres i et fyldigt lag. Så flyder den selv pænt sammen.

  • Arbejd efter princippet læg maling på, fordel og glat ud.

  • Arbejd med lange bløde strøg, og minimer start og stop.

  • Brug ikke for lang tid på at trække rundt med en halvtør pensel.

  • Vask evt. penslen ud mellem 2 emner, hvis den vil tørre ind for dig.

  • Tør karmen over med en fugtig klud inden du lakerer, så flyder lakken bedre sammen.