Pegakote epoxy satin mat lys grå Ral7035
Leveringstid: 2-3 hverdage
Pegakote epoxy gulvmaling er en vandbaseret 2-Komponent epoxy gulvmaling i lys grå Ral7035 i satin glans.
Denne epoxy gulvmaling er ideel til garager, varehuse, udstillingslokaler, gangarealer, parkeringshuse, værksteder, kældergulve mv. hvor du ønsker et meget slidstærkt gulv, som ikke er mega blank.
Epoxyen er resistent overfor olie, bildæk, opløsningsmidler samt div. kemikalier. Så den kan fint brugess i bilindustrien og ved mælkeproduktion, hvor der bruges specielt skrappe rengøringsmidler.
Denne epoxy gulvmaling er ikke helt blank, som normal epoxy. Pegakote epoxy er semi mat i ca. glans 35-40. Derfor vil den heller ikke virke så glat som alm. epoxy gør, når det evt. bliver vådt.
Vil du skridsikre dit gulv endnu mere, kan du blande lidtepoxy sand i epoxymalingen første gang du behandler gulvet.
ANVENDELSE
På gulve og vægge i garager, varehuse, udstillingslokaler, gangarealer, indendørs parkeringshuse, værksteder mv. Ved udendørs brug i direkte sollys skal den overmales med en UV-resistent polyurethan maling.
Usædvanlig slidstærk. Taber Abrasion weight loss after 1000 cycles: ± 60 mg (CS10, load: 1000 g)
Kan også anvendes som selvnivellerende gulvmaling med en lagtykkelse på op til 3 mm.
TØRRETIDER v/ 20° C/RH 50%
Berøringstør: 9 timer
Håndteringstør: 12 timer
Genbehandling: Efter 24 timer og indenfor 72 timer v/ 20° C. Efter 48 timer v/ 8-10° C!!!
Gennemhærdet: 7 dage (gangtør efter 48 timer)
Pot Life: 2 timer
FORBRUG:
Teoretisk forbrug:
1. lag: 200 - 300 g/m²
2. lag: 300 - 400 g/m²
3 kg/m² ved påføring med tandspartel som et selvnivellerende produkt
ved en lagtykkelse på 1 mm
Erfaringsmæssigt forbrug v/ ubehandlede overflader:
Et 4 kgs sæt rækker til ca. 16 m²
Et 15 kgs sæt rækker til ca. 60 m²
Erfaringsmæssigt forbrug v/ tidligere malede overflader:
Et 4 kgs sæt rækker til ca. 20 m²
Et 15 kgs sæt rækker til ca. 75 m²
OVERFLADEFORBEREDELSE
Overfladen skal være ren og tør (max. 5% fugt), fri for opstigende fugt og skal være tilstrækkelig fast og sammenhængende (trækstyrke min. 6 kg/cm²). Pegakote kan anvendes direkte på de fleste mineralske overflader, f.eks. gammelt beton, fliser, glas etc. Hvor der er anvendt hærdemiddel til beskyttelse af betonoverfladen, skal denne fjernes ved sandblæsning.
Nyt beton eller ikke-porøs beton: Fjern betonslam ved sandblæsning eller ved afvaskning med Tenozid 12 eller saltsyre (3 ltr. saltsyre til 10 ltr. vand). Efter en virketid på 15 minutter efterskylles med rent vand, hvorefter overfladen skal tørre helt inden påføring af Pegakote.
Porøse overflader skal først forsegles med Pegakote fortyndet med 10 – 20% vand.
Pegakote må ikke påføres et elastisk malingslag eller bevægelige underlag.
BRUGSANVISNING
Omrør basematerialet grundigt ved lav hastighed. Hæld aktivatoren langsomt i basen under omrøring. Rør blandingen grundigt indtil en jævn konsistens og farve (ca. 3 minutter).Temperaturen på det blandede produkt skal være min. 10°C.
ARBEJDSBETINGELSER
Temperatur min. 8° C / luftfugtighed max. 80%
PÅFØRING & FORTYNDING: PENSEL
Hvis nødvendigt, fortyndes med vand.
PÅFØRING & FORTYNDING: RULLE
Fortynd 1. lag med max. 10% vand. Påfør 2. lag ufortyndet. Brug polyamid/polyester rulle med 13-18 mm luv.
PÅFØRING & FORTYNDING: AIRLESS
Dysestørrelse: 15 – 17 / Tryk: 220 bar.
1. lag fortyndes med 5 - 10% vand
2. lag fortyndes med max. 5% vand.
PÅFØRING & FORTYNDING: TANDSPARTEL
Hæld en portion ud på det grundigt rengjorte gulv og fordel det jævnt med en spartel. Direkte efter udlægningen anvendes en pigrulle til at fjerne luftbobler i malingen og til at forbedre den selvnivellerende effekt. Maksimum tør lagtykkelse: 3mm. Når Pegakote anvendes som selvnivellerende produkt, forlænges tørretiden med ca. 24 timer inden fodtrafik kan foretages.
Forbrug som selvnivellerende produkt: 3 kg/m² ved en lagtykkelse på 1 mm.
RENGØRING AF UDSTYR / SPILD
Vand
BEMÆRK
1. For at få en slidstærk og blank overflade skal anbefalet forbrug i 2. lag overholdes. Dvs. at et 4-kgs sæt skal beregnes til 10-13 m².
2. Sørg altid for god ventilation for at undgå glansforskelle. Selvom det regner, skal vinduer og døre være åbne, så vidt det er muligt.
3. De to komponenter skal blandes under god mekanisk omrøring – dog ikke high-speed. Efter 2 timer (Potlife) er den ikke anvendelig. Under påføring må Pegakote ikke fortyndes yderligere.
4. Hvis malingen skal påføres gulve, der udsættes for svær slitage, anbefales standardfarver eller lignende mellemtoner. Ved dybe, klare eller mørke farver (rød, gul, orange, grøn, blå, sort mv.) skal påføres et lag klar topmaling ovenpå, evt PU lak 4900 klar.
SIKKERHEDSDATA:
MAL-kode: 00-5
VOC indhold: 0 g/l
VOC klar til brug: 10 g/l
VOC kategori: A/j
VOC grænseværdi: 140 g/l
Flammepunkt: Ikke brændbar
Bemærk: Læs sikkerhedsdatablad og informationer på etiketten
HOLDBARHED / OPBEVARING
2 år i uåbnede spande, forudsat produktet opbevares i tæt lukket originalemballage på et køligt, tørt og frostfrit sted ved temperaturer mellem 5° C og 35° C.
Varenr: 29825
Rækkeevne | Ca. 4-6 m²/kg |